Metakognitiv terapi forløb
Hvad er Metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi er en ny, evidensbaseret terapiform, der er udviklet af Professor Adrian Wells. I Danmark er metoden vokset i popularitet de seneste par år. Modsat traditionel kognitiv terapi, hvor man analyserer og forsøger at ændre sine tanker, handler metakognitiv terapi om at reducere den tid, man bruger på at kæmpe med dem. Faktisk er det ikke selve tankerne, der er problemet, men tiden og energien vi bruger på dem. Terapien bygger på, at for at få det bedre skal man gøre mindre. Less is more!
Hvis man får det psykisk dårligt af at bruge 20 timer dagligt på at bekymrer sig, hvorfor stopper man så ikke? Her vil de fleste svarer: “Fordi jeg ikke kan” eller “det ved jeg ikke hvordan jeg gør”. Metakognitiv terapi viser dig vejen til at styrke din tro på kontrol. I stedet for at hoppe på bekymringstoget, lære du at stå af og lade tankerne passe sig selv.
Find Ro med Metakognitiv Terapi
MCT er en effektiv og nænsom terapiform, der fokuserer på at ændre måden, vi håndterer vores tanker på. I stedet for at analysere eller dykke ned i indholdet af dine tanker og følelser, arbejder terapien med at reducere uhensigtsmæssige tankeprocesser som overtænkning og bekymring.
I praksis lærer du konkrete teknikker til at genvinde kontrollen over din opmærksomhed. Det kan fx indebære at afgrænse den tid du bruger på at gruble eller bekymre dig.
Terapien er kortvarig og struktureret, ofte med forløb på 8-12 sessioner. Du vil arbejde med simple, men effektive redskaber, som hurtigt kan integreres i din hverdag. Dette gør MCT særligt anvendeligt til behandling af stress, angst, depression og andre mentale udfordringer.
Metakognitiv terapi er din mulighed for at opnå varige forandringer og styrke din mentale sundhed på en ny og evidensbaseret måde.

Få Mental Klarhed og Overskud med Metakognitiv Terapi
Metakognitiv terapi er en nænsom, kortvarig og effektiv behandlingsform. Forskning viser at op mod 70-80% bliver helbredt med depression og angst. Et typisk terapiforløb varer mellem 8-12 sessioner.
Mange tror fejlagtigt at man skal have en følelse af overskud og energi for at starte et forløb op. Faktum er at der ikke er et bedre tidspunkt at starte op på end nu og her. Kan du løbe en tur uden først at være motiveret? Svaret er JA! Man behøver ikke den rette energi eller rette motivation. I stedet vil du opdage, at energien og overskuddet stiger i kraft af, at du får det bedre.
Metakognitiv terapi er til dig med vedvarende mentale udfordringer som stress, angst, depression, OCD eller PTSD. Derudover er den også for dig, der ønsker at styrke din mentale sundhed. Dig der vil lære effektive teknikker til at håndtere hverdagsstress.
Metoden henvender sig til børn, unge og voksne.
Jeg tilbyder både individuel terapi online og i klinikken.
